NYHEDER

28/5 Boris Wild seminar

Tidspunkt: Tirsdag 28. maj kl 19:00
Sted: Lokale 3.8, N.J. Fjordsgade 2, 8000 By Århus C
Møde: Seminar med Boris Wild

Boris Wild

Boris Wild var sidst i Magisk Club Århus i 2013, hvor han både holdt seminar og bagefter viste sit show for publikum. Det var en særlig oplevelse at få lov til at se ham optræde med det materiale, han lige havde forklaret - og alligevel snød han os!

Boris er fra Frankrig men optræder overalt i verden. Han kan både nå ud til det store publikum og bevare en intens og intim stemning med sit elegante close-up trylleri. Han er en mester i brug af metoder, der giver ham et helt unikt forspring i forhold til publikum, så han kan skabe illusioner af at både han og publikum kan læse tanker … og meget mere.

Glæd dig til at møde Boris, som ikke er så vild som hans navn antyder. Han er en flink, ydmyg og venlig mand som gerne lærer fra sig.

Her snyder han Penn & Teller i Fool Us.

Juniorklub kl 18-19

Der er juniorklubben fra kl 18. En voksen fra klubben instruerer og lærer fra sig.

Voksne medlemmer er velkomne på juniorernes præmisser. Deltag gerne i samarbejde med aftenens voksne medlem ved at vise juniorerne et trick eller to og hjælp med at give konstruktive råd.

Fra kl 19 kan juniorerne deltage i det almindelige møde.

– Vi ses!

Bestyrelsen

Boris Wild

Medlemmer af andre trylleklubber

Er du medlem af en anden trylleklub, er du meget velkommen. Det koster 75,- kr for medlemmer af andre klubber at deltage denne aften. Betal til MobilePay box nr. 8398GX.


Støt Magisk Club Århus

Støt klubben med dit medlemskab hvis du ønsker, at magien skal leve videre i Aarhus.

Magisk Club Århus tilbyder hver måned arrangementer og møder for tryllekunstnere. Klubben er afhængig af kontingenter og gratis arbejdskraft fra klubbens medlemmer.

Vi er en åben forening, så alle trylleinteresserede kan blive medlem.

Andre trylleklubber

Hvis du er medlem af en anden trylleklub i Danmark (eller udlandet) er du meget velkommen til at deltage i vores møder. Bemærk at hvis vi har et særligt arrangement, kan der være entrepris.

Af hensyn til plads må du godt lige give os en melding (bestyrelse snabel-a magiskclub.dk) hvis du kigger forbi.