Om Magisk Club Århus
Hvor kan man lære at trylle?
Hvor lærer tryllekunstnere egentlig at trylle? De lærer af hinanden.
Tryllekunstnere har alle dage beskyttet vogtet strengt på hemmelighederne. Det gør de for at bevare den helt særlige kunstart, som tryllekunst er. Magi opstår, når man undres og ikke forstår hvordan det kan lade sig gøre. De naturlige spilleregler for vores verden nedbrydes.
Tryllekunstnere med respekt for kunstarten beskytter altså både hemmelighederne og publikum.
Trylleklubberne
Tryllekunstnere deler dog hemmelighederne med hinanden - og over hele verden mødes de i trylleklubberne.
I klubberne er stemningen anderledes – alle deler gerne tricks og fiduser. Ligesom musik er tryllekunst noget, der kan samle folk fra hele verden, på tværs af alle kulturer - og på tværs af alder.
Magisk Club Århus - siden 1935
Magisk Club Århus blev stiftet i 1935 af tryllekunstnerne Verner Verner og Egolar som en lokal afdeling af Magisk Cirkel Danmark. Cirka 1963 blev klubben en selvstændig forening.
I vores vedtægter står, at vi arbejder for at bevare trylleri som kunstart.
I dag kalder vi Magisk Club Aarhus for “Danmarks hyggeligste trylleklub”. Medlemmerne er både amatører og professionelle tryllekunstnere.
Møder i Århus
Vi mødes som udgangspunkt den 3. tirsdag hver måned fra august til juni til hyggelige møder. Der er ofte seminar med berømte, dygtige og kreative tryllekunstnere fra Danmark og resten af verden som demonstrerer og forklarer deres egne effekter.
Til et seminar lærer du de allerdybeste hemmeligheder, snedige metoder og krævende fingerfærdighed, men også præsentation, publikumspsykologi og meget andet. Alt det dig gør dig endnu bedre som tryllekunstner.
Til alle møderne har du mulighed for snakke og hygge med de andre medlemmer. Se andres tricks. Vise det, du selv går og træner på – og få gode råd.
Det er jo ikke nok at vide hvordan et trick virker – tit er den rigtige hemmelighed i virkeligheden hvordan man slipper afsted med det umulige.
Juniorafdeling
Medlemmer mellem 8-18 år er juniormedlemmer.
Se mere om vores juniorafdelingBliv medlem af Magisk Club Århus
Klubben er åben for alle trylleinteresserede.
Læs mere om medlemskabStøt klubben - og træk det fra
Klubben har brug for støtte fra alle, hvis magiens kunst fortsat skal bevares i Aarhus.
NB: Hvis du er professionel eller semi-professionel tryllekunstner, kan du endda trække både kontingent og kørsel fra!
Se hvordan du trækker kørsel fraVedtægter
Se vedtægterneKontakt klubben og følg os på sociale medier
Du kan følge os på sociale medier eller kontakte bestyrelsen.
Kontakt Magisk Club ÅrhusKlubmesterskab
Vi har tidligere holdt et årligt klubmesterskab og bestyrelsen overvejer, om traditionen skal genoptages.
Klubmesterskabet giver mulighed for at tage fusen på dommerne og blive klubmester for et år.

Øvrige trylleklubber
Magisk Club Aarhus har et rigtig godt samarbejde med de øvrige trylleklubber i Danmark.
Er du medlem af Magisk Cirkel Sønderjylland (MCS), Magisk Cirkel Danmark (MCD) eller Nordjysk trylleklub, er du meget velkommen på vores møder helt gratis.
Dog kan særlige møder kræve entré.