NYHEDER

Kreativ leg

Tidspunkt: Tirsdag 21. februar 2023 kl 19:00
Sted: Lokale 1.1, Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C
Møde: Kreativ leg med rutiner og tricks

Kreativitet

At trylle kræver kreativitet, både når man udvikler tricks, laver sin egen præsentation og når der pludselig sker noget uventet mens man optræder.

Corona er et eksempel på hvor kreative tryllekunstnere kan være: pludselig opstod trylleri på zoom, trylleri med mundbind og handsker.

I aften holder Mads et kort oplæg om kreative metoder, der kan tage rutiner i en anden retning end man ellers kunne have tænkt.

Derefter laver vi kreativ leg med nogle af vores rutiner og tricks. Dem der har lyst, kan vise en rutine. Derefter afprøver vi forskellige alternative vinkler eller udfordringer.

Eksempler

  • at udføre rutinen til musik eller bare uden ord
  • du må kun bruge én hånd i hele rutinen eller en del af den
  • at inddrage publikum eller ikke gøre det
  • at udføre en close-up effekt til et stort publikum
  • outs: hvad hvis man taber noget undervejs eller laver en fejl?

Nogle medlemmer har allerede meldt sig på banen. Tag også gerne dine egne tricks og rutiner med.

Derudover har vi en fælles kasse med forskellige trylleeffekter så vi kan afprøve idéer i fællesskab.

Kreative tryllekunstnere iflg AI-kunstneren Midjourney

Juniorklub kl 18-19

Forbeholdt juniorer. Fra kl 19 kan juniorerne deltage i det almindelige møde.

Vi ses!

Vi glæder os til at se dig

– Bestyrelsen: Frederik, Søren, Mads, Kim, Anders, Mortenn

Om Folkestedet

Det er første gang vi er på Folkestedet. Bemærk at du skal lukkes ind af en fra klubben, da døren er låst om aftenen.

Ring til Mads (21298909), Kim (25522245) eller Frederik (20683789) hvis der ikke står nogen i døren når du kommer. Kom ikke efter kl 19.

Parkering: der er parkering i området mod betaling. Dette gælder også de få pladser ved Folkestedet.