Hvor lærer tryllekunstnere egentlig at trylle? Hvad gjorde de før YouTube? Det har alle dage været i trylleklubberne. For omverdenen vogter de professionelle tryllekunstnere strengt på hemmelighederne. Men i klubberne er stemningen anderledes – alle deler gerne tricks og fiduser.

Magisk Club Aarhus

Magisk Club Aarhus blev stiftet i 1935 af tryllekunstneren Verner Verner som en udbryder af Magisk Cirkel. I dag kalder vi Magisk Club Aarhus for “Danmarks hyggeligste trylleklub”. Medlemmerne er både amatører og professionelle tryllekunstnere.

Møder

Vi mødes en tirsdag en gang om måneden fra september til juni til hyggelige møder. Der er ofte seminar med berømte, dygtige og kreative tryllekunstnere fra hele verden som demonstrerer og forklarer deres egne effekter. Til et seminar lærer du de allerdybeste hemmeligheder, snedige metoder og krævende fingerfærdighed. Alt det dig gør dig endnu bedre som tryllekunstner.

Til alle møderne har du mulighed for snakke og hygge med de andre medlemmer. Se andres tricks. Vise det, du selv går og træner på – og få gode råd. Det er jo ikke nok at vide hvordan et trick virker – tit er den rigtige hemmelighed i virkeligheden hvordan man slipper afsted med det umulige.

Juniorerne (8-18 år) mødes kl. 18 og undervises af en voksen. Kl 19 starter mødet for både juniorer og seniorer.

Bliv medlem af Magisk Club Århus

Mød andre tryllekunstnere og lær de rigtige hemmeligheder at kende!

Der er ingen optagelsesprøve for at blive medlem.

Det koster 600,- kr om året at være medlem. Når du melder dig ind, er der et indmeldelsesgebyr på 100,- kr.

Hvis du ønsker at blive medlem, eller du har spørgsmål til bestyrelsen, så send os en mail på bestyrelse (snabel-a) magiskclub.dk

Vedtægter

Vedtægter

Klubmesterskab

Klubmesterskabet afholdes én gang årligt. Her har du mulighed for at tage fusen på dommerne og blive klubmester for et år.

Vedtægter

Øvrige trylleklubber

Magisk Club Aarhus samarbejder har et rigtig godt samarbejde med de øvrige trylleklubber i Danmark. Er du medlem af Magisk Cirkel Sønderjylland (MCS) eller Magisk Cirkel Danmark (MCD) eller Aalborg trylleklub, er du meget velkommen på vores møder helt gratis.