NYHEDER

MCÅ under corona - vi afventer

Intet april-møde i Magisk Club i år

Det kan vi jo sagtens sige nu … men vi havde faktisk gennem René Jensen arrangeret at Ondřej Pšenička fra Tjekkiet skulle holde seminar fordi han kom forbi Danmark til Johan Ståhls kongres i Uppsala. Men kongressen er aflyst, Danmark er lukket og vi må ikke mødes mere end 10 personer. Så … øv.

Generalforsamling i maj

I maj måned har vi generalforsamling. Vi håber på, at der bliver åbnet for større forsamlinger end 10 personer, så vi igen kan mødes til et klubmøde. Hvis coronaen stadig gør det umuligt i maj planlægger vi at holde generalforsamlingen som et videomøde på f.eks. zoom.

DM i trylleri 2020 13-14/6 i Aarhus

Magisk Club Aarhus står for DM i trylleri i Aarhus i år i samarbejde med Magisk Cirkel og Magisk Cirkel Sønderjylland. Det er lidt for spændende, hvordan tingene udvikler sig, men hvis coronaen tillader det, så foregår det på teater Svalegangen, hvor der den 13. juni er konkurrencer i restaurantmagi (table hopping) og parlour magi. 14. juni er der DM i børnetrylleri, altså trylleri for et børnepublikum.

Hvis du har lyst til at deltage i konkurrencen er der frist til og med den 24/4 2020. Du kan tilmelde dig her

Trylleriet lever!

Tryllekunstnere keder sig aldrig - og selvom vi selvfølgelig savner at komme ud til vores publikum, er der jo masser af tid til at øve for tiden. Bestyrelsen er ved at se på mulighederne for seminarer og events for møderne i resten af 2020. Og selvom der er længe til, også på 2021.

Vi glæder os til at se dig igen på den anden side!


Støt Magisk Club Århus

Støt klubben med dit medlemskab hvis du ønsker, at magien skal leve videre i Aarhus.

Magisk Club Århus tilbyder hver måned arrangementer og møder for tryllekunstnere. Klubben er afhængig af kontingenter og gratis arbejdskraft fra klubbens medlemmer.

Vi er en åben forening, så alle trylleinteresserede kan blive medlem.