Seminar med Caroline Ravn
– Café Casablanca
Tirsdag 8. oktober 2019 får vi besøg af den svenske tryllekunstner Caroline Ravn. Caroline har gjort sig bemærket både ved svenske og nordiske mesterskaber i magi som en innovativ og dygtig perfomer. Hun adskiller sig også fra de fleste tryllekunstnere ved at have en baggrund i teologi men besluttede sig for at forfølge sin drøm ud fra mottoet nothing in this world that’s worth having comes easy.
I dag er hun efterspurgt som både tryllekunstner og konferencier både hjemme i Sverige og i resten af verden. Hun optræder på close-up og på scenen.
Vi ses på Casablanca til endnu et spændende seminar!
– Seminaret starter kl 19
Husk at du kan få en burger til tryllepris i caféen inden. Juniorerne og andre interesserede mødes allerede kl. 18.

Støt Magisk Club Århus
Støt klubben med dit medlemskab hvis du ønsker, at magien skal leve videre i Aarhus. Du kan endda trække kontingent og kørsel fra i regnskabet - se hvordan!
Magisk Club Århus tilbyder hver måned arrangementer og møder for tryllekunstnere. Klubben er afhængig af både kontingent og engagement fra klubbens medlemmer.
Vi er en åben forening, så alle trylleinteresserede i alle aldre kan blive medlem..
Andre trylleklubber
Hvis du er medlem af en anden trylleklub i Danmark (eller udlandet) er du meget velkommen til at deltage i vores møder. Bemærk at hvis vi har et særligt arrangement, kan der være entrepris.
Af hensyn til plads må du godt lige give os en melding (bestyrelse snabel-a magiskclub.dk) hvis du kigger forbi.
