NYHEDER

21/1 2025 Fælles Comedy tryl på Kulissen Randers

Comedy trylleri på Kulissen Randers

Tidspunkt: Tirsdag 21. januar 2025 kl 19:00.
Sted: Kulissen Randers, Storegade 15, 1. sal, 8900 Randers C
Møde: Fælles Comedy tryl på Kulissen Randers

Normalt bruges scenen i Kulissen Randers til standup, men denne aften låner Magisk Club Århus og Nordjysk trylleklub scenen så vi kan vise hinanden comedy trylleri.

Hvad er “comedy magic” - comedy trylleri?

Comedy trylleri er en bred betegnelse for trylleri der har som formål at få publikum til at grine. En standup'er der er sjov helt uden magi laver ikke comedy magic. En tryller der får folk til at måbe uden at grine laver magi uden comedy.

Denne aften kan medlemmerne i de to klubber vise et nummer efter eget valg på standup-scenen. Så ser vi om vi kan få hinanden til at grine og skabe comedy trylleri sammen!

Det er ikke en konkurrence men en hyggelig aften hvor du får chancen for at vise lige det, du har lyst til.
Du kan vise noget helt nyt og uprøvet og teste af om det fungerer. Du kan også vise en velafprøvet rutine. Måske er den sjov allerede - eller også kan du spiffe den op med ekstra sjov denne aften?
I begge tilfælde kan du få nye ideer eller inspiration fra de andre medlemmer. Du bestemmer selv hvor meget du ønsker at få feedback fra de andre.

Vis en rutine på Kulissen Randers' comedy scene

Program

  • 18:00 - Dørene er åbne. Juniorklubben har scenen alene.
  • 19:00 - Vi starter aftenen og laver en liste over dem der har lyst til at optræde.
  • 19:30 - Vi optræder for hinanden
  • – pause
  • ca 22:00 - Vi lukker og slukker

Juniormøde fra kl 18-19

Der er juniormøde fra kl 18:00-19:00 denne aften på Kulissen Randers.

I aften har du også chancen for at prøve at stå på en rigtig scene og øve dig - uden andet publikum end de andre fra klubben. Du kan gøre det både i juniortiden og hvis du vil kan du også fyre den af fra kl 19.

NB: Der er en repræsentant for klubben til stede, men andre seniorer er også meget velkomne til at deltage og hjælpe juniorerne.

Fælleskørsel

Vi arrangerer fælleskørsel gennem Facebookgruppen Magisk Club Århus.

Vi ses!

Vi glæder os til at se både medlemmer af MCÅ og medlemmer fra Nordjysk trylleklub til en hyggelig aften!

NB: Som altid er medlemmer fra alle danske trylleklubber velkomne til at kigge forbi - denne aften helt gratis.

– Bestyrelsen i MCÅ: Frederik, Søren, Christian, Mads, David, Kim


Støt Magisk Club Århus

Støt klubben med dit medlemskab hvis du ønsker, at magien skal leve videre i Aarhus.

Magisk Club Århus tilbyder hver måned arrangementer og møder for tryllekunstnere. Klubben er afhængig af kontingenter og gratis arbejdskraft fra klubbens medlemmer.

Vi er en åben forening, så alle trylleinteresserede kan blive medlem.

Andre trylleklubber

Hvis du er medlem af en anden trylleklub i Danmark (eller udlandet) er du meget velkommen til at deltage i vores møder. Bemærk at hvis vi har et særligt arrangement, kan der være entrepris.

Af hensyn til plads må du godt lige give os en melding (bestyrelse snabel-a magiskclub.dk) hvis du kigger forbi.