NYHEDER

Generalforsamling 25/5 2021 - online

Tidspunkt: Tirsdag 25. maj 2021 kl 19:00.
Sted: Online Zoom-møde (se din mail)
Møde: Generalforsamling 2021

Sæsonen 2020-2021 i MCÅ

Sæson 2020-2021 har utvivlsomt været den mest tryllefattige sæson i mands minde pga du-ved-hvad. Vi nåede lige at holde en generalforsamling i 2020 før samfundet lukkede ned igen. Magisk Club Aarhus har forsøgt at holde tryllegejsten ved lige ved at holde online seminarer i den forgangne sæson. Det er ikke det samme, vi ved det… men det har været vilkårene, ligesom for det øvrige samfund.

Juni-mødet

Husk at deltage i generalforsamlingen i maj måned - men efter det har vi planlagt at medlemmerne den 22. juni mødes udendørs ved en bålhytte og slutter sæsonen af med for en gangs skyld at mødes i den virkelige verden. Det glæder vi os til! Mere info følger.

Generalforsamling i Magisk Club 2021

Der er stadig mange restriktioner for indendørs fremmøde, og derfor har vi også set os nødsaget til at holde generalforsamlingen online. Som medlem får du regnskabet tilsendt på mail samt et direkte link til mødet, som foregår 25/5 kl 19-20:30 (ca sluttidspunkt).

Dagsorden jvf vedtægterne

1. Valg af referent og dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Godkendelse af regnskab
4a. Valg af bestyrelsesmedlemmer iflg §4 + 1 suppleant
4b. Valg af revisor
5. Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde mindst 14 dage før
generalforsamlingen). Send evt forslag til bestyrelse (snabel-a) magiskclub.dk
6. Fastsættelse af kontingent for næste sæson
7. Eventuelt. 

Her er klubbens vedtægter.

Valg

Bestyrelsen består pt af Anna Jensen (formand), Søren Riis (kasserer), Kim Oechsle, Lasse Kvist, Christian Langballe, Frederik Lund Jespersen

På valg er: Søren Riis, Kim Oechsle, Lasse Kvist. Alle genopstiller.

Vi kan stadig ikke mødes fysisk - så vi holder mødet hjemme hos dig istedet

Vi glæder os til at se dig, forhåbentlig online for sidste gang!

– Bestyrelsen


Støt Magisk Club Århus

Støt klubben med dit medlemskab hvis du ønsker, at magien skal leve videre i Aarhus.

Magisk Club Århus tilbyder hver måned arrangementer og møder for tryllekunstnere. Klubben er afhængig af kontingenter og gratis arbejdskraft fra klubbens medlemmer.

Vi er en åben forening, så alle trylleinteresserede kan blive medlem.